Chiagrød med jordbærkompot 🍓


Er I klar til et nemt, og lækkert bud på vegansk morgenmad til den travle hverdag?

Det her er nemlig noget jeg elsker, og så mætter det i rigtig lang tid. Oven i det er det nemt at lave, da det skal laves dagen før, og du sagtens kan lave til et par dage når nu du er i gang.

 

Chiagrød opskrift (1 portion):

- 3 spsk. chiafrø

- 2 dl. mandeldrik

- 1 tsk. vaniljesukker

Put det hele i en skål, og rør alle ingredienserne sammen. Lad det stå i køleskabet natten over med låg på (eller ihvertfald 6 timer), og rør i det igen om morgenen inden du spiser det.

 

Jordbærkompot:

- 300 g. frosne jordbær

- 2 spsk. vand

- 2 spsk. sukker

- 1 tsk. vaniljesukker

Put alle ingredienserne i en gryde, og kog det. Rør i det undervejs, indtil det er kogt til en masse. Lad det køle i køleskabet natten over. Jordbærrene kan selvfølgelig sagtens skiftes ud med andre bær. Hindbær er også godt. Med denne opskrift har jeg til ca. 3 gange.

 

Top derefter din chiagrød med lige hvad du har lyst til. Kun fantasien sætter grænser.

 

- Frederikke