Pasta med linsesovs


Mangler du en hurtig og nem hverdagsret?
Så er du det helt rigtige sted. Den her ret er nemlig super lækker og børnevenlig 🍝
 
Opskrift på linsesovsen (2-3 personer):
2 hvidløg
1 stort løg
2 håndfulde champignoner
1 peberfrugt
250 g. røde linser
1 dåse tomatkoncentrat
1 dåse hakkede tomater
1 dåse kokosmælk
1 grøntsagsboullion terning
1/2 teske spidskommen
Salt og peber
 
Start med at svitse hvidløg og løg sammen med lidt olie i din gryde. Tilsæt champignoner og rød peberfrugt, og steg det lidt. Put tomatkoncentrat, hakkede tomater, kokosmælk, grøntsagsboullion og spidskommen i. Tilsæt til sidst de røde linser (skyld dem lige inden du tilsætter dem i retten). Lad det småkoge i 20 min. tid, og kog pastaen imens. Smag til sidst linsesovsen til med salt og peber. Velbekomme! 🙌🏼🌿
- F.