Vegansk jul


Hej venner.
Jeg er jo ikke den store madblogger med en masse gode opskrifter, men jeg vil alligevel meget gerne dele hvad jeg selv har i tankerne om min første veganske jul, og alle de gode veganske ting I kan finde ude i supermarkerne. På den måde kan du hvis du prøver at spise mindre animalsk, få den jul du plejer. Helt cool hvis ikke du har taget springet, og holder 100% vegansk jul (jeg holdte ikke vegansk jul sidste år, selvom jeg næsten levede helt vegansk), men måske du kan få inspiration til at skifte nogle ting ud med veganske ting helt uden din familie måske vil opdage det 😘
Første ting du bestemt ikke behøver panikke over er konfekten. Marcipan er nærmest kun lavet af mandler, så der burde du kunne hive hvilken som helst marcipan ned af hylderne. Nougat indeholder typisk mælkeprodukter, men kan sagtens findes i en vegansk udgave. Favorinas bløde nougat smager fuldstændig som andre nougats, så her behøver du virkelig ikke gå på kompromis.
Kan fås i Lidl til omkring 20,-:
Oven i det, så er næsten alt chokolade over 70% typisk vegansk. Derfor kan du sagtens lave konfekt, og stadig overtrække med chokolade.
Har du brug for lidt konfekt eller andet der hører julen til uden du behøver at gøre noget, kan du også købe dig til lidt.
Nougatsnitter fra Irma til 21,95:
Churros fra Føtex til 24,95:
Måske kan du også denne jul skifte den brune sovs ud med en vegansk brun sovs. Der er en masse opskrifter på nettet, men jeg har indtil videre ikke fundet den helt perfekte. Dog ved jeg, at Knorr's Brun Sauce faktisk er vegansk! Det er jo genialt, og mega nemt. Så længe du bare bruger plantesmør/plantemargarine, og en plantedrik (jeg foretrækker havredrik), så får du en super lækker sovs. Skal den være ekstra lækker, så hæld lige lidt soya madlavningsfløde oven i fra Naturli.
Knorr's Brun Sauce kan fås i Føtex, Meny og Netto.
Er du klar til at erstatte kødet helt, så er Mock Duck og Morsbrød en mulighed for dig. Jeg har kun selv lavet Mock Duck, og det kan laves helt genialt efter Englerods opskrift. Jeg undlod dog appelsin fra opskriften, da jeg ikke bryder mig om det.
Mock Duck koster ca. 24,- pr. dåse - 1 dåse pr. person:
Nyt for mig er morsbrød, men jeg synes det lyder super lækkert. Jeg overvejer derfor rigtig meget, at kaste mig ud i det. Jeg har kigget lidt på denne opskrift fra Plantepusherne. Den virker til at være overskuelig at gå til.
Efter den store julemiddag, kommer Risalamanden på bordet hos de fleste. Den kan også uden problemer laves vegansk, og måske du kan få hele din familie med på den. Igen føler jeg ikke man behøver at gå på kompromis med noget. Den veganske udgave smager super godt, og nogle synes endda den smager endnu bedre. Jeg kan anbefale Mia Sommers udgave.
Hele december og egentlig også november måned byder samtidig også på en masse julefrokoster og begivenheder. Julen handler generelt også bare rigtig meget om mad, og for nogle kan det være super svært, fordi det netop handler rigtig meget om kød. Selvom jeg ikke spiste vegansk sidste jul, så nåede jeg alligevel at eksperimentere med nogle veganske retter. Blandt andet risengrød, tarteletter og karrysild. I år vil jeg prøve at eksperimentere med fredsfisk også.
Risengrøden har jeg flere gange lavet bare med grødris, havredrik og salt. Men denne med kokosmælk kan helt sikker også noget, og er manges favorit ved jeg!
Er du ikke den store haj i køkkenet vil Hanegal's plantepostej, eller Gardein Fishless filets heller ikke være helt dårlig at medbringe til en julefrokost. Oven i det, så er Løgismose remo'en også vegansk.
 
Håber rigtig meget, at I kunne bruge blogpostet til noget. Er der noget I er i tvivl om, så er I super velkomne til at skrive til mig. 
- Frederikke