Når familien spiser kød


God eftermiddag venner - Håber i nyder jeres søndag!

Jeg fornemmer, at flere af jer har svært ved, at have en familie der spiser kød, når I selv er gået over til en mere plantebaseret kost, eller er gået hele vejen, og er blevet veganer. Jeg får nemlig altid spørgsmålet i mine spørgerunder på Instagram:

"Hvordan tackler du, at din familie spiser kød?"

Jeg skal lige starte med at sige, at dette blogpost udelukkende er mine egne erfaringer, meninger og holdninger. Derfor håber jeg, at I vil tage godt imod det, og så respekterer jeg selvfølgelig, at I derude som læser med, kan have en helt anden mening, holdning eller tilgang til det. Vi er jo alle forskellige, og det skal der være plads til!

Det med at min familie spiser kød, synes jeg ikke er noget jeg skal tackle. Jeg har taget et valg om at udelukke animalske produkter, og det er ikke et valg min familie har taget.

Regel nummer 1 i mine øjne er helt klart: Diskutér aldrig veganisme med din familie, eller andre tætte relationer.

Du får simpelthen ikke noget ud af det. Oftest starter diskussionen ved madbordet, da det er her det går op for os, at vi vælger forskelligt. Forstil dig det lige. Du sidder ved spisebordet sammen med din familie. I sidder og hygger jer, og du, som den eneste ved bordet spiser vegansk, og din familie spiser animalsk (som de altid har gjort). Et af dine familiemedlemmer begynder at kommentere på din mad (fordi hvorfor skal du lige pludselig have særretter?), og med det samme starter diskussionen. Diskussionen starter midt i, at din familie sidder med kød på gaflen, og du fortæller ihærdigt hvor synd det er for dyrene, eller hvor dårligt det er for vores klima. Efter min mening, så er det det dårligste tidspunkt ever! For hvordan ville du have det, hvis du sad og spiste noget, og en pludselig fortalte dig, at det du gjorde og havde gjort hele dit liv var forkert? Hvordan skal din familie vælge at reagere i sådan en situation? Din familie har ikke noget andet valg, end at reagere på en negativ måde, da det tit og ofte kan føles som et angreb. Følelserne der typisk opstår er uforståenhed, vrede og dårlig samvittighed. Jeg bebrejder dem ikke, for det er lige præcis dét vi skal huske på alle sammen. Vi har nemlig ALLE været der!

Sååå.. Lad andre snakke veganisme med din familie, og dine tætte relationer. Der er simpelthen for mange følelser i det fra både dig selv og dine relationer, og det kan ødelægge meget mere end det gavner, når det er dem du elsker. Er det en fremmed, som ender med at tage snakken med dem, så vil de være mere modtagelige, og det vil ikke blive så følelsesladet. Netop fordi der ikke er en relation.

Derudover så skal du ikke undervurdere madaktivisme. Jeg laver ikke selv aktivisme, men i en eller anden grad, så gør jeg alligevel igennem de madvalg jeg tager. Det samme gør du. At du har taget din egen mad med til et familiearrangement, eller du har inviteret din familie over til aftensmad, så bliver dem omkring dig konfronteret med det uden at I behøver at italesætte det. Der er selvfølgelig altid de familiemedlemmer som kommer med en kæk bemærkning, eller bare af ren princip ikke vil spise vegansk mad, for puha - Det også farligt 😄 Men lad være med at bruge din energi på det. Lav lidt ekstra lækker mad til dig selv, så dem omkring dig bliver misundelige, eller gør dig lidt ekstra umage når familien kommer på besøg. Lad være med at sige, at nu skal de forberede sig på vegansk mad, og at de ikke kan få andet. Invitér, og lad dem spise hvad der er. Er der ikke andet, så vil din familie spise det, og de vil blive så overrasket over hvor lækkert vegansk mad kan være.

Dog er jeg også bevidst om, at nogen kan få det dårligt ved at sidde ved et bord hvor der bliver spist kød. Jeg er ikke selv der, men forstår udemærket din frustration, hvis det er sådan du har det. Du tænker sikkert: Hvorfor behøver de at spise det de plejer når jeg er der? Hvorfor kan de ikke undvære det de gange om året hvor I alle er samlet? Hvorfor er det så vigtigt for dem, når de ved det gør dig dårlig? Jeg er ked af det, hvis det er sådan du har det. Det må være hårdt at føle, at ens families madvaner er vigtigere end en selv. Jeg håber, at du kan vende den lidt om, og tænke at det ikke handler om dig. Det handler simpelthen om det samfund vi alle er vokset op i. Vi har spist kød i rigtig mange år, og bliver hver dag (endda uden at tænke over det) præsenteret for, at animalske produkter er det vi har brug for. Det er en vane og en måde at leve på, og det tager tid at ændre. Vælg at komme efter måltider, hvis det påvirker dig så meget. Men vælg ikke måltiderne fra, hvis du tænker det som aktivisme. Brug din energi et andet sted, og lav aktivisme med ligesindede et andet sted, hvis du gerne vil ud og gøre en forskel. Du kan imens minde dig selv om, at de plantebaserede produkter er 3 doblet siden 2012 - Yay!

Jeg kan ikke fortælle hvad der er det rigtige eller det forkerte at gøre, men JEG tror på, at vi når længst ved at møde folk hvor de er. Jeg er super glad for den måde jeg kom ind i det hele på, for det har netop givet mig forståelse for hvordan en kødspiser har det, når de møder en veganer, som lader frustrationen tage over. Jeg genkender alle følelser der er forbundet med det, og ved lige præcis hvad der fik mig selv til at være her hvor jeg er i dag. Jeg begyndte ikke at spise vegansk fra den ene dag til den anden. Det var en process der startede i sommeren 2018, og for mig er det stadig en process i dag. Jeg har sørget for at rose mig selv for alle de ting jeg gjorde, i stedet for at være utilfreds de steder hvor jeg 'fejlede'. Jeg kalder mig heller ikke selv for veganer, for jeg gider ikke defineres som noget bestemt. Jeg vælger hver dag lige præcis hvad jeg har lyst til at spise, og det er bare blevet mere og mere plantebaseret for mit vedkommende. Gør hvad du har lyst til og føler for, og ha' forståelse for at vi alle er forskellige steder i processen. Vær glad for hvad du gør, i stedet for at vær ked af det du ikke gør. Det samme gør sig gældende for dine medmennesker - Ros dem, og husk at din familie og venner ikke er dårlige menneske bare fordi de vælger anderledes end dig. Ingen er perfekte.

- Frederikke